Min første uge/ My first Week

(My fantastic bike Elissa)

Dagbog 26/8 2009

I have decided to do my blog in both Danish and English, because some of my friends don’t speak Danish. If you want the English version, please scroll down.

Nå, nu har jeg så tilbragt min første uge i det Forjættede Land, og den har været fuld af oplevelser allerede. Onsdag og torsdag var der intro for alle internationale studerende, og så var der en masse formelle ting der skulle i orden. For eksempel skulle vi forbi Student Health, hvilket er en lægeklinik, hvor man kan komme gratis. Vi skulle også have lavet ID-kort, for eller må man ikke noget som helst her på stedet.

I lørdags blev vi så inviteret med på en tur til Fort Collins, som ligger ca. 1½ times kørsel herfra. Vi kørte med Kacy og Yasha, som er fra henholdsvis New Jersey og Chile, og som har bil. Det kan godt være jeg synes det var rart at kende nogen med bil i Odense, men her ovre er det nærmest en nødvendighed. Der er da muligheder for at handle osv. I gå- eller cykelafstand, men hvis man skal noget sted hen, der ikke lige ligger i nærheden, så ligger det langt væk. Det lyder måske meget logisk, men jeg forsikrer jer – laaaaangt væk. Alle steder i Wyoming er bare så isolerede, at man finder ét sted, og så bliver man der, hvis man ikke har bil.

Anyway, turen til Fort Collins var rigtig god. Vi var i Best Buy, som er en elektronikbutik i stil med Fona + Elgiganten, og så bare meget større. Jeg fik købt mig noget Skullcandy (øretelefoner; Henriette har været en darling og sælge mig sin gamle iPod), og så skulle jeg selvfølgelig også have lidt stand-up med hjem: Chris Rock, hvis nogen skulle være i tvivl. Bagefter var vi klar til aftensmad, så vi fandt en rigtig Amerikansk restaurant, hvor de viste baseball og football på tv-skærmene, og man kunne få sig en god bøf eller burger. Jeg fik verdens største cheeseburger...okay, måske ikke den største, men den var temmelig stor og virkelig lækker. Derefter skulle vi handle videre. I USA er det meget nornalt at butikkerne først lukker omkring kl. 21-22, hvis de da ikke har åbent 24 timer i døgnet. Yasha, Henriette og Ted (endnu en international studerende) tog i Walmart, mens Kacy og jeg tog hen i et lokalt mall. Jeg fandt hurtigt frem til Victoria’s Secret, hvor jeg dog ikke købte undertøj men parfume. Ekspedienterne synes jeg havde en sød accent, så dem kunne jeg naturligvis godt lide (Hi hi). Jeg har fundet ud af at folk her ovre synes man er super interessant hvis man kommer fra Danmar, hvilket jeg har svært ved at forstå, men det er da lidt sjovt at få så meget opmærksomhed bare fordi man ikke er lokal.
På vej hjem skulle Henriette og Ted aktivere deres telefoner (som de havde købt i Walmart; jeg havde allerede én, som jeg købte i fredags), men Ted, som både er Hollænder, Franskmand, Spanier og Portugiser (jeg ved ikke helt hvordan det hænger sammen, men den er god nok), kunne ikke forstå servicearbejderen i den anden ende af linien, fordi han var fra Syden. Det betød at Kacy, som var den eneste Amerikaner i bilen, måtte så udgive sig for at være Ted, hvilket var hylende morsomt. Man skulle måske have været der, men vi griner altså stadig af det!

Søndag var en rigtig slap-af-dag, og også vores sidste inden skolen startede, så der lavede vi ikke rigtig noget. Mandag var så sørg-for-at-stå-først-i-køen-dag. Først skulle vi sørge for at få cykler. Campus er ret stort, så det tager ret lang tid at komme frem og tilbage til fods. Derfor var vi klar ved cykeludlejningen 20 minutter før de åbnede, og det viste sig at være en god ide. Selvom vi var der så meget før var der ca. 10 mennesker i kø før os, men vi fik vores cykler, og Elissa (min cykel) er nu min bedste ven. For billeder se øverst.

Derefter var det vigtigt at få fat i billetter til den store footballkamp mellem Wyoming Cowboys og Texas (ved ikke hvad deres tilnavn er), for selvom det er gratis for studerende at se kampene, skal man bruge en billet for at komme ind til denne her. Også denne gang var vi heldige, så nu har jeg 2 uger til at få købt mig en Cowboys-sweatshirt.

Mandag aften var til min første zumba-time. For dem der ikke ser så meget TV-shop, og derfor ikke ved hvad zumba er, så er det en form for dans blandet med arobic. Man bruger en masse forskellige danse-typer, men primært latinamerikanske danse, som salsa, samba og cha cha cha. Det var virkelig hårdt, og efter 20 minutter rendte sveden ned af panden på mig, men det var også rigtig sjovt, så det vil jeg helt sikkert fortsætte med. Jeg tror også jeg skal prøve et water-arobics hold. Jeg ved godt at det primært er for ældre mennesker i Danmark, men her er det vist ret populært blandt unge også, så det kunne potientielt være sjovt.

Tirsdag var jeg til to forskellige fag: Hollywood Masculinities, som handler om kønsroller i Hollywoodfilm, og Disney Discourse, som i bund og grund handler om Disney. Begge fag var lige noget for mig, men jeg er egentlig ikke tilmeldt Hollywood Masculinities, fordi det er fyldt. Jeg har dog store planer om at tigge og be på torsdag hvor jeg skal have det igen, så jeg måske får lov at være med. Reglerne for holdtilmelding er lidt anderledes her end i Danmark. På Syddansk er der som regel en grænse på 30 mennesker på hvert hold (mener jeg), men her kommer det som regel an på hvor mange der fysisk er plads til i lokalet. Eftersom der var plads til mig i lokalet mener jeg, at jeg burde have lov at tilmelde mig, men det er ultimativt professoren der bestemmer det.
Uanset hvad er jeg ret spændt på Disney faget. For det første skal vi se en masse tegnefilm og diskutere forskellige aspekter af dem; for det andet skal vi på en tur til Disneyland i Californien i November, hvilket jeg virkelig glæder mig til, for jeg har aldrig besøgt en Disneyland. Et helt nyt fænomen er, at når vi afleverer opgaver i løbet af semestret skal vi dele dem med de andre studerende i klasse og komme med konstruktiv kritik til hinanden. Det bliver lidt sjovt at se hvad de andre synes om ens ideer, men samtidig lidt mærkeligt at blive bedømt af sine ligeværdige (eller hvad man nu kalder sådan noget).

I dag har jeg ingen timer, men jeg kan ikke bare ligge og dase (selvom jeg gerne ville), for jeg skal læse en frygtelig masse til mit Disney fag i morgen. Det er også ved at være tid til at få vasket tøj, så jeg håber vi kan finde nogle ledige maskiner, ellers begynder det snart at blive kritisk.

I må have det godt til vi ses igen.

Journal 08-26-2009

So, I have now spent my first week in God’s Own Country, and already I have experienced so much. Wednesday and Thursday we had introduction for all international students, which meant a lot of formalities. For example, we had to go to Student Health, which is a free clinic. We also had to get our student ID’s, because you need one everywhere here.

Saturday we got invited to go to Fort Collins, which is about 1½ hours from here. We went with Kacy and Yasha, from New Jersey and Chile respectively, who have a car. Back home I thought it was really nice and practical to know someone who had a car, but here it is basically a necessity. Sure, there are shopping options nearby, but if you want to go somewhere further than where you can walk, you need a car, because the distances are enormous. Everything is so isolated in Wyoming; you pick a spot and then you stay there if you don’t have a car!

Anyway, the trip to Fort Collins was great. We went to Best Buy, which is a huge electronics store. They have everything you can imagine: DVD’s, washing machines, computers, etc. I bought some Skull Candy (earphones), and obviously I had to buy the new Chris Rock show.
After Best Buy we went to a very American restaurant; they had TV-screens showing baseball and football matches, and you could get a good steak or a burger. I had the biggest cheeseburger known to man…okay, maybe not the biggest, but it was pretty big and really, really good. After dinner we went on shopping. It is quite normal here that the stores are open till 9-10 PM, if not 24/7. Yasha, Henriette, and Ted (another international student) went to Wal-Mart, while Kacy and I went to the local mall. I quickly found Victoria’s Secret, but I didn’t get any underwear though, just some perfume. The sales girls thought I had the cutest accent, so obviously I liked them (just kidding). I find, that people here think you are interesting just because you are from Denmark, which is a weird thought to me, but at the same time it’s always fun to get a bit of attention (even if it is just because you’re not a local).
On the way home Henriette and Ted wanted to activate their phones (which they had just bought), but Ted, who is Dutch, French, Spanish, and Portuguese all at the same time (I can’t remember how that works, but it’s true), couldn’t understand the service guy on the phone, because he was Southern. Kacy, who was the only actual American in the car, then took the phone and acted like she was Ted, which was hysterical. Maybe it is one of those things, where you had to be there, but let me tell you, it was so funny; we are still giggling about it!

Sunday was a proper chill-out-day, and also out last day of vacation, so we didn’t really do anything. Monday, however, was make-sure-you’re-at-the-head-of-the-line-day. First, we had to rent bicycles. Campus is pretty big, so it takes a long time to walk back and forth between the apartment and classes. So we were ready at the rental place 20 minutes before they opened, which turned out to be a good idea. Even though we were there so early, there was about 10 people ahead of us in the line. We got our bikes though, and Elissa (my bike) is now my best friend. For pictures see above.

After we got the bikes, next stop was tickets to the big football game between the Wyoming Cowboys and Texas (I have no idea what their name is), because even though the games are free for students, you need a ticket for this one. This time we were in luck as well, so now I have two weeks to pick out a Cowboys sweatshirt.

Monday night I went to my first ever zumba class. For those of you who don’t watch a lot of TV shop, and therefore don’t know what zumba is, it is dance mixed with aerobics. A lot of different dance styles are involved, but primarily Latin dances like salsa, samba, and cha cha. It was really hardcore, and after 20 minutes the sweat was running down my face, but it was also good fun, so I will definitely go to more classes. I think I am also going to try the water-aerobics class. I know that these types of classes are usually just for old people in Denmark, but here it seems popular among young people as well, so it could potentially be fun.

Tuesday I went to two different classes: Hollywood Masculinities, which is about gender in Hollywood films, and Disney Discourse, which is basically just about Disney. Both courses were right up my alley, but in reality I am not signed up for the Hollywood course because it is full. However, I have big plans to beg and plea with the teacher on Thursday to let me in the class. The rules for signing up for classes is a little different here than back home. At Southern University if Denmark there is usually a rule that no more than 30 people can be in one class, regardless of how many will fit in the room; here it depends on how many will fit. Since there was actually a seat for me I think I should be allowed to take it, but ultimately the teacher decides.
No matter what happens with that course, I am pretty excited about the Disney course. First, because we are going to watch a lot of cartoons and discuss them; second, because we are going to Disneyland, California in November, which I’m really looking forward to, because I have never visited a Disney park. A completely new phenomenon for me is that when we write papers during the semester, we are going to share them with each other and give constructive criticism in class. It’s going to be interesting to find out what the others think of my ideas, but at the same time weird to be assessed by my peers.

Today I don’t have any classes, but unfortunately I can’t just chill out, because I have a ton of reading for my Disney class tomorrow. Also, I have to do laundry, because it is starting to get critical; I hope we can find some available machines (I really don’t want to get know as ‘stinky’ or something like that).

Stay well till I see you again.

Laaaang dag

Dagbog 18/8 2009

Det var været en super lang dag i dag. Faktisk er det første gang jeg har prøvet at en dag har varet mere end 24 timer. Det er jeg selvfølgelig ikke den første der har prøvet, men er der noget bedre sted at hælde frustrationens galde ud, end i en dagbogsfortælling, som folk bare kan slette hvis de ikke gider læse det? Det var selvfølgelig et retorisk spørgsmål...og svaret er altså ’nej’ (det kan jo være der er andre der er lige så trætte som mig, og derfor ikke fatter noget!).

Den lange dag startede faktisk med at jeg ikke var færdig med at pakke mine kufferter før det var gået hen og blevet over midnat i går. Jeg skulle op igen kl. 3, og var faktisk lidt for spændt til at få sovet ret meget. Kl. 4 drog jeg mod Billund sammen med mot, Torben og Steffen, for det var da selvfølgelig nødvendigt at tjekke ind 2 timer før afgang (stupid travel-rules). Jeg skulle først en tur til Stockholm da jeg er fattig studerende, og det var de billigste billetter. Det var da også helt fint. Jeg har aldrig før været i den Svenske hovedstad, og jeg var nok ikke helt forberedt på hvad der ventede mig. På trods af at vi landede tidligere end ventet, og jeg derfor havde næsten en time inden boarding begyndte, kunne jeg næsten ikke nå at komme ud til den skide terminal. Jeg sværger på at der var flere kilometer derud, og mit eneste pitstop var en meget tiltrængt kop kaffe og en lækker chokolademuffin (som jeg var nødt til at levne havldelen af...snøft...fordi jeg ikke kunne nå at spise den).

Nå, men jeg kom da heldigvis til at sidde ved siden af nogle meget flinke mennesker der straks kunne lugte angstens og forvirringens sved på mig. Havde det ikke været for ”rimelig-tyk-og-temmelig-skeløjet-Amerikaner-dame-med-skægstubbe” (jeg ved ikke hvad hun hedder rigtigt, så det er det navn jeg har givet hende), var jeg sgu nok aldrig kommet ind i landet. For det første sørgede hun for at jeg fik mere kaffe (hun er en helgen i min bog), og så viste hun mig en masse papirer jeg skulle udfylde, for at få lov at komme igennem immigration i lufthavnen. Men ud over at hun var temmelig tyk, og hendes mand var svensker er der ikke så meget interessant at sige om den flyvetur: maden var ret ringe og ikke specielt varm, min tv-skærm var i uorden, så jeg hverken kunne se film eller høre radio, og der var en lille pige der skreg det meste af tiden.

Da jeg så kom til New York efter 11 timer med flyvetur, lange køer i immigration, og generel forvirring ved bagagebåndet, skulle jeg selvfølgelig have en velfortjent cigaret. Jeg løber forvildet rundt i Newarks kæmpe lufthavn for at finde det mest passende sted at nyde en smøg, og da jeg træder udenfor er jeg så ved at besvime. Det var så varmt og fugtigt i luften at jeg ikke kunne smage min smøg!!! Jeg kunne bogstaveligt ikke mærke at jeg røg, fordi luften var så tyk og varm i forvejen. Jeg var godt klar over at det ikke var helt fair over for New York hvis jeg rejste derfra med sådan en harme stadig hængende i luften, så jeg skyndte mig ind for at finde en Starbucks og købe en caramel machiato...uhm...mums filibaba siger jeg bare. Derefter kunne jeg bedre affinde mig med den stegende hede, men det har måske også noget at gøre med at jeg fandt en krog med skygge og en dejlig brise, hvor jeg kunne sidde med en bog indtil næste fly.

Det fly sidder jeg så i i skrivende stund. Det er indtil videre dagens bedste oplevelse. Måske har det noget at gøre med at jeg efterhånden har været på farten i 21 timer (and counting), og derfor er ved at være pænt overtræt, men de her stewardesser er bare lidt for seje. De kaster om sig med sarkastiske bemærkning; og der er ikke kun til de passagerer der fatter minus, vi har alle sammen lige fået en spydig bemærkning med på vejen via højttaleren. Åbenbart har folk ikke fattet at når de får besked på at slukke for mobiltelefoner, computere og andet elektronisk udstyr, så betyder det faktisk at man skal slukke for det. Det resulterede så i, at den ene stewardesse kom med en meget pedagogisk kommentar om at hun nok skulle fortælle os hvornår vi måtte tænde for det igen. Det kan godt være man skulle have oplevet det for at kunne se det sjove i det, men tro mig, det var altså ret sjovt.

Nu har jeg forhåbentlig kun en time tilbage i et fly i dag, og så lige en god bustur inden jeg når frem til Laramie om 4-5 timer, men man ved selvfølgelig aldrig...det kan jo være min bagage er blevet sendt til Tibet, og jeg på grund af forvirringen ikke når bussen, og så bliver nødt til at blive i Denver....jeg kunne blive ved for evigt, men det gider jeg ikke, for nu vil jeg hellere sove.... ZZzzzzzz

Nå, der fik jeg vist sagt godnat lidt for tidligt. Lige pludselig vågner jeg ved at den klichee-agtige sætning ”Is there a doctor on the plane” bliver sagt. Der er simpelthen en ældre dame der er faldet om. Det viste sig at der faktisk var både en læge og en sygeplejerske på flyet, og de stod så og kiggede på imens stewardesserne prøve at få liv i den stakkels dame igen. Hun fik iltmaske på og blev båret hen et sted så hun kunne ligge ned, og så gik sladderen ellers gennem flyet. Der var nogle der mente at vi kunne blive nødt til at nødlande, fordi damen havde brug for at komme på hospitalet. Det var nok det vildeste rygte, men det var dog heller ikke mere end et rygte, for vi landede som planlagt i Denver, om end lidt tidligere end planlagt...det kan være piloten har trådt lidt ekstra på speederen (eller hvad det nu hedder i et fly).

Da vi så lagde an til landing blev vi igen bedt om at slukke for computere og andre elektroniske genstande. Det var der lige en rigtig smart-ass foran mig der valgte at ignorere, og så gik panikken endnu engang gennem flyet. En mand der sad på den anden side af gangen fra mig var helt sikker på at det var et spørgsmål om national sikkerhed (hvorfor skulle man ellers slukke for dem?), så han valgte at benytte sig af 5-års metoden og sladre. Stewardessen kom venligt og fortalte den anden mand, at reglen om at slukke for computere faktisk var gældende for alle passagerene, ikke bare dem der lige havde lyst til at følge dem, og han gjorde så klar til at lukke den ned. However, da stewardessen gik åbnede han den bare igen og arbejdede videre. Det betød så at sladrehanken begyndte at råbe endnu højere, ”der er nogen der ikke har slukket deres computer”. Hvortil den anden svarede, ”er du 2 år gammel, eller hvad?” (sjældent har man set to voksne mænd skændes hvor det lød mere som en børnehave). Det som lige gjorde det hele lidt sjovere var, at da jeg gik ud af flyet, gik sladrehanken lige foran, og han havde slet ingen skrupler ved lige at tage piloten venligt men bestemt under armen og belære ham lidt om flysikkerhed...hæ hæ.

Nå, men nu er jeg så kommet frem til vores lejlighed, hvor Henriette sad og sov sødt i sofaen (hun havde prøvet at holde sig vågen, men hun har også haft en lang dag). Jeg har fået hældt alt ud af mine kufferter og lagt det på plads, så jeg føler efterhånden jeg er ved at være ankommet, men det er altså også velfortjent efter 31 timer på farten. Nu vil jeg prøve at få lidt søvn i min nye køjeseng (hæ hæ), så jeg kan være frisk til introduktion i morgen formiddag.