21-09-2009
Dagbog

Endnu engang er der en masse at fortælle. Lad mig se om jeg kan få det hele med. Sidste lørdag var dagen hvor vores kære Cowboys skulle bevise deres værd. Det var nemlig tid til årets store football kamp mod the Texas Longhorns. For Wyoming var det en virkelig stor kamp, og billetterne stod til $400 stykket (alle studerende kom heldigvis gratis ind...ellers havde stadion nok virket lidt tomt), men for Texas var det vist mere en slags træningskamp. Til alles overraskelse klarede vi os faktisk ret godt i første halvdel af kampen, og vi var endda foran 10-6 i ca. 15 sekunder...så begyndte det ligesom at gå lidt ned af bakke. Kampen endte 41-10 til Texas, så jeg behøver vist ikke forklare mere. Vi havde det dog ret sjovt alligevel, og på trods af lidt tømmermænd var vi alle sammen med på slagord som ’first down, motherfucker’, og der blev skrålet med af al kraft, da marching bandet spillede Bohemian Rapsody.
Dagens bedste episode fandt dog sted inden kampen overhovedet startede. Det var blevet aftalt at vi skulle til kampe sammen med Cornelia, vores to tyske naboer, Dennis og Ferdinand, og to tyske piger, Liesa og Leonie. Dennis havde aftenen snakket meget om, at han havde fået kontaktlinser men aldrig havde prøvet at tage dem på, og Henriette, som har arbejdet hos en optiker, havde lovet at hjælpe ham. Det blev noget af et cirkus. Først prøvede vi at placere Dennis på en stol med hovedet lænet tilbage, hvorefter Henriette holdt hans øjne åbne og forsøgte at proppe de stakkels linser i under mange latterbrøl fra tilskuerne (Cornelia, Ferdinand og jeg). Det var tydeligt fra starten, at det ikke ville lykkes, men vi gav ikke op. Vi prøvede at holde hans arme, fordi han blev ved med at forsøge at afværge Henriette, vi forsøgte med at holde hans hoved, men lige lidt hjalp det. Til sidst blev vi enige om, at hvis de linser nogen sinde skulle i, måtte Dennis selv ud foran spejlet og prøve. Dennis blev enig med sig selv om, at Henriette var en meget ond person, så jeg blev udnævnt til linse-insætnings-overvåger. Samtalen der fulgte er noget af det sjoveste jeg har oplevet, og her følger et uddrag af den 1½ time lange linse-kamp:
(Efter jeg havde brugt 15 min. På i store detaljer at forklare den bedste måde at sætte linserne i på)
Dennis: Is it in? Is it in? (Er den i? Er den i?)
Randi: I can’t tell…no! (Jeg er ikke sikker…nej!)
Dennis: Is it in now? (Er den i nu?)
Randi: I’m not sure, I think it is still on your finger (Jeg er ikke sicker, jeg tror stadig den er på din finger)
Cornelia (meget utålmodig): Come on Dennis, just do it (Kom nu Dennis, gør det nu bare).
Ferdinand: This is like a movie (Det er ligesom at se en film).
Dennis (da jeg kiggede væk): You have to look at me (Du skal se på mig).
Randi: I am...I can’t concentrate (Det gør jeg også...jeg kan ikke koncentrere mig).
Dennis: Is it in now? (Er den I nu?)
Randi: I don’t think so. No, you blinked and it fell out (Det tror jeg ikke. Nej, den faldt ud fordi du blinked).
Henriette var på det her tidspunkt ved at dø af latterkramper, og så var det vi opdagede at døren ud til gaden (hvor der var ufattelig mange mennesker pga kampen) havde stået åben hele tiden! Da linserne endelig var kommet i kiggede Dennis sig omkring, gav Henriette og jeg et tvært blik og sagde: Jeg synes absolut ikke jeg ser bedre nu end før.
Samme aften havde vi arrangeret en fest. Planen var at vi skulle spille taboo (ordspil hvor man kæmper på to hold), og efter stolte danske traditioner skulle det selvfølgelig laves om til et drikkespil. Det gik også super fint, og jeg skal love for at folk (inklusiv mig selv) fik noget indenfor vesten. Som de fleste ved, opstår nogle af de mest geniale ideer når man har fået lidt at drikke, og det var også tilfældet den aften. Jeg tror det var Kacy, vores Amerikanske veninde, der foreslog, at når nu Cornelia alligevel var hos os det meste af tiden, så kunne hun jo lige så godt flytte ind. Mandag morgen gik Cornelia så hen på boligkontoret og spurgte om hun kunne få sine penge tilbage. Det var der ikke noget problem i, så nu har vi fået ny roommate. Cornelia og jeg deler værelse (man kunne skille køjesengen ad) og det fungerer faktisk ret godt.

Siden Cornelia er flyttet ind er der dog begyndt at ske mystiske ting. Huset siger rigtig mange mærkelige lyde, og i går aftes da vi sad midt i aftensmaden hørte vi pludseligt et brag. Vi kiggede forskrænte på hinanden og udbrød: Muren! Det viste sig at beklædningen på ydermuren under Henriettes vindue var faldet af uden nogen særlig grund. Kort tid derefter gik døren op af sig selv (døren var låst!), og lige plusdelig ville Cornelias computer ikke mere og gik fuldstændig i sort. Der har også været mange underlige og uforklarlige lyde den sidste uges tid, og eposiderne i går overbeviste mig om at Cornelia må være forbandet eller noget. Temmelig surt for mig, der skal dele værelse med hende!!!

Jeg ved ikke om jeg har nævnt det tidligere, men vejret i Laramie kan skifte ret pludseligt. Siden vi kom har været været godt de fleste dage. Nogle gange kunne der godt komme en pludselig og voldsom regnbyge, eller et tordenvejr der varede i flere timer, men vi har overvejende har solskin og høje temperaturer. Efter aftensmaden i går ville Henriette så lige tjekke vejrudsigten, og hun blev informeret om, at der var 60% chance for sne i dag. Ja, du så rigtigt. 60%! Midt om natten vågnede Cornelia og jeg ved at det lød som on der var nogen der bankede på taget. Jeg kiggede ud af vinduet, men kunne ikke se noget, så vi blev enige om at det måtte være regn eller hagl. Da jeg vågnede i morges viste det sig, at der natten igennem har været en mindre snestorm igang, og det ligner Nordpolen udenfor. Jep, så er det frem med de lange underbukser, vinteren er ankommet. Vi havde godt nok fået at vide at der kun er to årstider i Laramie: August og vinter. Men vi havde ikke lige regnet med at det ville skifte så pludseligt (for to dage siden havde vi sol og omkring 25 grader, og igår var det lidt blandet, men absolut ikke vintervejr).

Den kommende uge er der ikke noget særligt på programmet, men næste weekend tager vi til Denver fra lørdag til søndag, og Henriette og jeg har store planer om at få lavet et par tusser (tatoveringer, hvis nogen skulle være i tvivl). Jeg har været igang med tegneblokken, og jeg har kreeret en variation af en tatovering min far havde, som jeg tror er det rigtige for mig. Vi har også snakket om at tage ind og se en baseball kamp, og så skal der selvfølgelig shoppes amok. Derudover har vi planer om at indtage flest mulige af vores måltider på IHoP (International House of Pancakes → det internationale pandekagehus), som er blevet stærkt anbefalet af Henriette.

Det var alt for denne gang. Hold jer muntre til vi ses igen.